fredag den 31. august 2012

Jeg har vundet...

Idag kom posten med en pakke til mig. Jeg har været så heldig, at vinde en lækker give away hos Jette med bloggen  Lebahn-Unika.

Den flotteste bog : The Liberty book of home sewing. Det er den perfekte bog for mig, som jo netop elsker Liberty stofferne og syer mange ting af stoffet.

Den er fyldt med de flotteste billeder og jeg glæder mig til at kigge nærmere i den og sy nogle af de mange lækre ideer der er deri.


                                             Den er fyldt med flotte billeder og sy vejledning.







Og se lige hvor lækkert bogen var pakket ind. I det fineste stykke vintage stof i lige min ynglingsfarve gul.



Tusind tusind tak for bogen kære Jette. Jeg er så glad for den og vil få rigtig meget glæde af den.

tirsdag den 28. august 2012

Start på efterårs garderoben.

Da jeg var i Stof og stil i torsdags, fik jeg købt lidt til efterårs garderoben og nu er de første par ting færdige. Det passer vist meget godt, for vejret er meget efterårs-agtigt med regn og lidt blæst.

Jeg havde købt et stykke let jersey i støvet syren. Jeg har vasket det før jeg syede af det og det er virkelig en super lækker kvalitet. Jeg har lavet en helt enkel raglan bluse uden dikkedarer. Lige op og ned og en model som er super anvendelig i min verden.

Jeg købte også et fint stykke mesh med broderi i begge ender i en grå/mørk syren-agtig farve.
Der har jeg syet en almindelig top a la undertrøje. Den skal jeg nemlig have inden under, så man lige kan se det nederste af blonde kanten.

Nu er jeg klar til næste projekt i efterårs-garderobe-syning. Jeg har nemlig planer om, at sy det meste selv og jeg skulle også gerne have syet noget, af nogle af de stoffer som ligger på lager fra sidste sæson.

Der ud over drømmer jeg om en ny uld frakke. Det har jeg syet flere gange før, så jeg går lige og overvejer model og farve.








søndag den 26. august 2012

T-shirt med et neon twist.

Jeg har haft gang i resterne. Dem har jeg nemlig en del af og det er jo rart, at kunne udnytte selv de mindste stykker. Det er blevet til en grå/sort t-shirt med lidt neon pimp.

En gang neon tittekant tværs over for og bagstykke og et lille bitte stykke neon bånd i sidesømmen.
Bum...en ny t-shirt til hjemmebrug.

Der er også blevet syet et par stribede, igen stof fra lageret... Herligt at få brugt lidt af det.
Nu kan jeg vist godt være bekendt at klippe i det nye efterårs stof fra turen til Stof og stil i torsdags.












Ha en dejlig søndag aften. Jeg har en lille fridag imorgen, som vist skal bruges sammen med det nye stof.

torsdag den 23. august 2012

Hygge læsning...

Så fik jeg hentet Stof og stil´s nye efterårs/vinter kataloger, så nu skal der læses og hygges med planlægning af fremtidige sy-projekter.

Selv om jeg altid bedst kan lide forårs katalogerne med lyse og lette stoffer, så er der faktisk rigtig mange fine og lækre stoffer, som jeg godt kunne fristes til at sy af.

Jeg prøver altid at lægge lidt planer for, hvad jeg mangler og hvad garderoben skal indeholde og køber stoffer som passer sammen og som kan kombineres på flere måder.

Idag kom der også lidt lækkerier med i vognen, men jeg har et par ting jeg skal have syet først, inden jeg klipper i de nye ting.



                                                                                   God dag derude....

onsdag den 22. august 2012

Friske neon farver fra BettyP.

Jeg er hoppet med på neon bølgen og har bestilt lidt forskelligt bånd og nogle knapper hos BettyP.
Fine fine varer og lynhurtig levering. Skønt...

Jeg har nogle ideer med noget sort jersey, med en lille neon tittekant og nogle små knapper.
Nu må vi se hvornår ideerne bliver ført ud i virkeligheden, for imorgen går turen også ud til Stof og stil efter deres nye efterårs-katalog. Spændende om der er nogle ideer som frister...



                                                                            Ha´en dejlig aften.

tirsdag den 21. august 2012

Køkken forandring.

Nu sker der virkelig noget på køkkenfronten.
De sidste 10-14 dage har vi boet lidt rodet, pga nedrevet køkken, besøg af elektriker, vvs og flisemand.

Vi har levet med et nødkøkken og en grill på terressen, en micro og en mini ovn i stuen, men vi har fået mad på bordet hver dag :-) Vi har været rigtig glad for, at vejret har været skønt, og har levet rigtig meget på terressen.

Lidt over kl 7 idag, kom vores HTH-mand og startede på opsætning af vores nye køkken.
Det er gået rigtig godt og han er kommet længere end først beregnet, for det kører bare uden drillerier.

Kl 7 i morges så mit køkken sådan ud...






Nu her kl 16 ser det helt anderledes ud. Vi kan begynde at se hvordan det nye tager sig ud og det er bare rigtig fedt :-)

Specielt bordpladen var jeg meget spændt på, for den er bestilt ud fra et stykke på 30 x 40 cm. Jeg faldt med det samme for den, men manden var mere skeptisk. Den ligner en beton plade med de forskelligheder og ridser som er deri. Super flot synes jeg og jeg er bestemt ikke blevet skuffet nu hvor jeg har set den i fuld størrelse.








Det bliver så dejligt, når det bliver helt færdig. Selv om at tingene fungere fint i rodet, så glæder jeg mig til at kan få gjort ordenligt rent. Der er støv og snavs overalt, selv om vi dagligt støvsuger og vasker gulve. Engang midt i næste uge skulle vi gerne være tæt på færdig.
Det bliver så fedt :-)


lørdag den 18. august 2012

Udtrækning af vinderne...

Så er vinderne af min GIVE AWAY fundet.

Allerførst tusind tusind tak fordi så mange ville lege med i min give away, i anledningen af, at bloggen rundede 200 faste læsere og rigtig hjertelig velkommen til jer alle, nye som gamle læsere. Der er rigtig mange, for mig, nye bloggere som har deltaget og jeg vil besøge jer alle snarest.




Det blev til 85 kommentarer, 276 lodder og over 60 nye læsere. Hvor er det vildt... :-)

Vinderen af elefant pusleboxen i valgfri farve blev lod nr 209 og det er hende her.



Vinderen af mobilpungen i Amy Butler stof blev lod nr 133 og det er hende her.



Tillykke til de heldige vindere. Vil I sende mig en mail med jeres adresser så præmierne kan komme afsted med posten.

mette1530@gmail.com


onsdag den 15. august 2012

Endnu en Mille-kreation.

Mille har igen siddet bag symaskinen.
Ideen med en t-shirt med en lomme i leo-print er Mille´s egen.
Mormor´s symaskine er kommet hjem efter et servicetjek og syer nu som en ny. Mille har fået lov til at overtage symaskinen og hvis mormor skulle få behov for lidt syning, ja så må hun gerne "låne" hendes egen maskine lidt.

Efter aftensmaden skulle der vejledes med mønster, knappenåle og skrædderkridt og vupti.. en ny t-shirt er klar til skole imorgen og hun er meget tilfreds.






Modellen er tegnet af efter en af Mille´s egne t-shirts og er med et lille vingeærme.

lørdag den 11. august 2012

Barselsgaven er færdig.

Idag har jeg fået syet barselsgaven færdig.

Jeg har tidligere vist en masse lapper, som skulle blive til en barselsgave, til vores venners søn og svigerdatter, som venter en baby. Jeg skar både lapper til et drengetæppe og et pigetæppe, for ingen kendte kønnet på barnet, eller forældrene ville ikke sige noget, og så måtte jeg jo lave to. Jeg fik ret hurtigt syet selve lapperne til drengetæppet sammen, og så lå det bare og ventede på færdiggørelse. Andre projekter sneg sig ind og der var jo masser af tid...

Forleden dag blev kanten syet på og idag tog jeg mig sammen og fik lavet tæppet færdig. Der er lys fleece på bagsiden og det er kantet med skråbånd. Det er blødt og lækkert og jeg er meget tilfreds med resultatet.

Idag kan jeg være glad for, at jeg startede på drengetæppet, for det er kommet frem, at det er en lille dreng de venter. Hvor bliver det altså spændende og hvor er det godt, at gaven nu er færdig og pakket ind, for den vordende mor havde termin i onsdags.




                                                                     Forsat god lørdag aften.

torsdag den 9. august 2012

Kaffe Fassett stoffer.

Forleden fik jeg en mail fra Patchwork-gaarden med gode tilbud på Kaffe Fassett stoffer.
Farverne og mønsterne er bare så flotte, at jeg bare var nødt til at bestille lidt forskelligt. Pakken kom lynhurtigt, og jeg blev bestemt ikke skuffet over indholdet. Det er bare så flotte stoffer.

Jeg har ikke de store planer med det lige nu, men mon ikke der snart kommer nogle ideer.









                             Ha´en dejlig dag. Sommeren er vendt tilbage her i nordjylland og vi nyder det :-)

onsdag den 8. august 2012

En hurtig lodtrækning...

Sikke dejligt, at så mange ville være med i lodtrækningen, om den lille Noah-pose.

Manden i huset trak et enkelt lod...


Vinderen af posen blev... ta da...





Tillykke tillykke... Send mig en mail med din adresse, så skal jeg sørge for, at posen kommer hjem til dig. Til alle jer andre, tusind tak for deltagelsen...

tirsdag den 7. august 2012

Noah... Hvor er du ?

For et stykke tid siden syede jeg nogle af mine navneposer. Mest for sjov syede jeg en med navnet Noah, fordi min store datter netop elsker det drengenavn. Men da der ikke er udsigt til en lille Noah i vores familie, det næste lange stykke tid, så synes jeg, at en anden lille Noah skal have glæde af posen.

Så hvis du har eller kender en lille Noah, som kan bruge posen, så læg en kommentar. Så laver jeg en hurtig lille lodtrækning onsdag d. 8.august ca. kl 20. Det er jo dumt at posen ligger i skabet, hvis en anden kan få glæde af den.





                                                                        Ha´en dejlig tirsdag...

mandag den 6. august 2012

Mille´s nederdel.

Mille´s anstrengelser bag symaskinen igår endte med en meget fin nederdel. Hun er mere end tilfreds og glæder sig allerede til, at få den på imorgen aften til mormors fødselsdag.

Næste sy projekt er allerede udtænkt, for nu skal der syes en sort t-shirts med en lille lomme i militærstof. Jo...det er ikke ideer den unge dame mangler.

Jeg er faktisk ret imponeret over hendes syning. Sømmene er lige og hun kører symaskinen som om hun har siddet bagved den i timevis. Jeg tror da ellers ikke, at hun har syet siden 4. klasse og det er alligevel nogle år siden. På mandag starter hun i 9. klasse. Hvor søren blev alle de år lige af...

Her får I lige et par billeder af kreationen...




Nederdelen er syet som et rør og med en løs linning hvori der er elastik. En rigtig fin begynder-ting...

Hvis du vil se lidt flere billeder, kan du besøge Mille´s blog Hvert sekund tæller.

                                                       Ha en dejlig regnfuld mandag.

søndag den 5. august 2012

Sy undervisning.

Mille viser ind imellem interesse for at sy og det er jo virkelig noget der varmer en mor´s "sy-hjerte".
Jeg har altid sagt til mine piger, at de får ikke lov til at flytte hjemmefra, for de kan sy lidt :-)
Det er virkelig en god ting at kunne, men desværre er planen ikke rigtig lykkedes med den datter som er flyttet hjemmefra.

Nu viser yngste interesse, så jeg griber straks chancen. Hun ville gerne sy sig en nederdel, så vi startede straks bilen og kørte til Stof og stil, så Mille kunne vælge det stykke stof, som hun ville sy i.

Hun valgte et fint ensfarvet stykke- dog i en lidt tung kvalitet, men farven var helt rigtig og prisen kun 29,- kr pr meter, som jo er en fin pris, imens hun øver sig.

Mormor har en fin Pfaff maskine stående og den har ikke set dagens lys i de sidste 6 år, så nu må den frem. Mormor mener ikke, at hun kommer til at sy mere, så Mille må overtage maskinen, hvis interessen holder. Desværre har maskinen stået så længe, at den er blevet lidt træt, af alle de år i mørke. Den trænger til et eftersyn og en omgang smøring, men så er den også fin igen siger symaskine-doktoren. Imorgen bliver den afleveret, så den kan blive frisk igen og så er Mille flot kørende i fremtiden og alle hendes planer for spændende kreationer kan blive ført ud i livet.








Indtil mormors maskine bliver fit, må jeg vige pladsen fra min maskine til Mille´s sy lektioner... Men det er nu hyggeligt... Jeg håber virkelig at interessen holder i fremtiden.






lørdag den 4. august 2012

Tomt tomt tomt...

Her er tomt, som i H E L T tomt....




Gulvet får lov til at ligge indtil næste weekend, så vi ikke skal hoppe rundt i for meget støv og snavs.
Jeg skal jo trods alt passe mit arbejde herhjemme, samtidig med at vi roder. Nu er her klar til at elektrikeren kan flytte nogle stikkontakter og mureren kan komme til at forberede væggen. Uhh... det bliver altså så spændende.

Vores spisebord er flyttet ind i stuen og her er også lavet et "nød-køkken" med køleskab, mini ovn og microovn. Det er fuldstændig som at bo i et Ikea katalog - rigtig mange møbler og funktioner i et meget lille rum. Men det fungere godt og det skal vi nok overleve de næste tre uger, inden vi kan se enden på projektet.

Nu vil vi snart smide os i sofaen med et glas rødvin, og glæde os over at vi er kommet så langt og at det er gået som planlagt. Vi takker sønnike for  en fantastisk hjælp.

                                                                  Ha´en dejlig lørdag aften.

fredag den 3. august 2012

Køkken drømme igen igen...

Måske husker du dette indlæg ?  Siden februar har jeg drømt om et nyt køkken og nu ser det endelig ud til at det kommer til at ske :-)
Vi har brugt rigtig lang tid på, at kigge på køkkener, låger, greb, bordplader, fliser og og og.... Og endelig er vi klar til at "tage første spadestik".

Imorgen skal det gamle køkken fjernes, muren skal væltes og gulvet skal af. Sikke et svineri !
Men det skal jo være skidt før det bliver godt, siger man jo.

Valget er faldet på et hvid høj-glans køkken fra HTH, med en spændende bordplade, sort vask og blandingsbatteri. Induktionsplade og ovnen oppe i arbejdshøjden samt en støjsvag emhætte. Et dejligt stort 0-zone køleskab med god plads til frugt og grønt i tre skuffer nederst. 

Det bliver så skønt, når vi bliver færdige, men først skal vi lige have besøg af vvs, murer, elektriker og gulvmand.

Idag ser mit køkken sådan ud, men når weekenden er ovre, skulle det gerne bare være et stort tomt rum.
Det er nu alligevel lidt underligt...





 Rigtig god weekend til jer alle. Her er det arbejds-weekend.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...